''; } }
Turen er inklusiv:
Turen er ikke inklusiv:
Dag 01: Efter at I har spist morgenmad på jeres hotel, vil I blive afhentet og kørt til Marangu Gate. Efter en introduktion til Safari Jens’s Kilimanjaro Team og et kort informationsmøde begynder vi opstigningen af Kilimanjaro. Den første dag går vi igennem tropisk regnskov og finder et dejligt sted, hvor vi nyder den medbragte frokostmadpakke. Om eftermiddagen ankommer vi efter ca. 5-6 timer til Mandara Hut i 2743 meters højde. Aftensmaden vil blive serveret ved solnedgang af Safari Jens’s kok, og efter aftensmaden er det tid til afslapning og en kop kaffe, før det bliver sengetid.
Dag 02: Efter morgenmaden forlader vi Mandera Hut og bevæger os op ad Kilimanjaro. Den sidste del af stien i regnskoven er meget stejl. Når vi er ude af regnskoven, vil stien føre os igennem et åbent hedelandskab. Frokostmadpakken vil blive serveret halvvejs på dagens rute og om eftermiddagen efter 4-6 timers hike, vil vi nå op til Horombo Hut i 3760 meters højde. Efter lidt hvile vil aftensmaden blive serveret.
Dag 03: Vi står op lidt senere end de andre dage. I dag bruger vi nemlig dagen til akklimatisering, så vi har bedre chancer for at nå toppen. Op af dagen går vi en tur forbi Zebra-Klippen eller Mawinzi Hut. Vi vil gå meget langsomt, så vi bliver vant til højden. Vi nyder vores frokostmadpakke på turen, og aftensmaden vil igen blive serveret i Horombo Hut.
Dag 04: Efter et godt morgenmåltid starter vi dagens hike, som går gennem et månelandskabsagtigt terræn. Vi vil gå forbi Mt. Mawinzi og vi begynder at mærke, at luften er iltfattig. Derfor går vi meget langsomt, så kroppen kan tilpasse sig omstændighederne. Dagens hike varer ca. 6-7 timer, før vi når op til Kibo Hut i 4730 meters højde. Efter lidt hvile vil aftensmaden blive serveret, og vi går tidligt i seng, da vi begynder den sidste opstigning til Uhuru Peak efter midnat.
Dag 05: Vi står op omkring midnat og starter den første opstigning til Gilman’s Point i 5681 meters højde. Gilman’s Point ligger på kraterkanten. Vi går rundt langs med kraterkanten og når toppen af Kilimanjaro, ”Uhuru Peak” i 5895 meters højde. Efter en kort fejring af at have nået toppen, starter vi nedstigningen med at gå til Kibo Hut, hvor der vil blive serveret morgenmad. Derefter forsætter vi ned til Horombo Hut for at spise frokost og senere aftensmad, før vi overnatter. Denne dag vil I hike ca. 10-13 timer. Det lyder af meget, men tilfredsstillelsen ved at have nået toppen af Afrikas højeste bjerg gør, at man har overskud til dette.
Dag 06: Den sidste dag på Kilimanjaro begynder med nedstigningen til Marangu gate lige efter morgenmaden. Efter at I har modtaget jeres diplom for at have nået toppen på Kilimanjaro, kører vi mod jeres hotel, og Safari Jens’s Kilimanjaro team siger farvel til jer.
Hvis du ønsker at bestige Kilimanjaro via Marangu-ruten på 5 dage, så skal dag ”Dag 03” tages ud af programmet.
Pris pr. person på Marangu-ruten i 5 dage: 1535 USD
Pris pr. person på Marangu-ruten i 6 dage: 1780 USD
Rabat ved mere end 2 personer
Spørg efter rabat ved større grupper.
Sammen med 2 kammerater drog jeg til toppen af Kilimanjaro, videre på Safari for at slutte på Zanzibar. Det hele var arrangeret af Safari Jens. Til andre der ønsker at gøre noget lignende kan jeg på det varmeste anbefale Jens. Jens er meget personlig i sin tilgang som turarrangør og giver små fifs til store som små udfordringer i Tanzania. Yderligere var Jens den billigste løsning vi kunne finde efter at have haft kontakt med flere gængse rejseselskaber.
Skal man som dansker til Tanzania skal man vælge Safari Jens. Basta!
– Kasper Bitsch Lund, Aalborg
Error: No feed found.
Please go to the Instagram Feed settings page to create a feed.